Marijuana Anonymous Danmark

Marijuana Anonymous Danmark

Marijuana Anonymous (MA) er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler styrke, håb og erfaring med hinanden, for at løse et fælles problem og hjælpe andre væk fra aktivafhængighed af hash. Den eneste betingelse for medlemskab af MA er et ønske om at holde op med at bruge hash.

Er MA noget for dig?

De følgende spørgsmål kan hjælpe dig til at indse, om hash er et problem i dit liv.


  • Er det at ryge hash holdt op med at være sjovt?
  • Ryger du sommetider alene?
  • Er det svært for dig at forestille dig et liv uden hash?
  • Består din vennekreds af folk der ryger hash?
  • Bruger du hash for at undgå at tage stilling til dine problemer?
  • Ryger du hash for at kunne klare dine følelser?
  • Får din hashrygning dig til at leve i din egen afgrænsede verden?
  • Har du nogensinde været ude af stand til at overholde dine aftaler om at skære ned eller kontrollere dit hashforbrug?
  • Har dit hashforbrug givet dig problemer med hukommelse, koncentration eller motivation?
  • Når din hash er ved at slippe op, bliver du så bekymret eller nervøs for, hvordan du skal kunne skaffe noget mere?
  • Planlægger du dit liv ud fra din hashrygning?
  • Har dine venner eller familie nogensinde beklaget sig over, at dit brug af hash skader jeres indbyrdes forhold?


Hvis du har svaret ja til nogle af disse spørgsmål, så er det meget muligt, at du har et problem med hash.

Har du et ønske om at stoppe med at bruge hash, så er du kommet til det rigtige sted.

MA Danmark Speaks

MA Danmark producerer en podcast, hvor du kan høre speaks fra vores medlemmer, desuden kan du også lytte til de 12 trin som er oplæst i lydbogsform.

For at finde kanalen kan du i de fleste podcast apps søge efter 'MA Danmark Speaks' og finde dem direkte i.

 - Spotify
 - PocketCasts
 - Anchor

Nyheder

Næste OSK Møde

26. Maj - 2024

klokken 9 - 11.30

Direkte link: Zoom

Adgangskode: MA4LIFE

Mangler der et møde i din by?

Vil du være med til at starte et nyt lokalt møde, så kontakt os på mail@madanmark.dk

Mødeliste

Mandag


En Ny Begyndelse (Kbh)

19.00 – 20.15
(døren er åben fra 18.15)

Linje 14, Blågårdsgade 14, 2200 København N

Fredag


Ung af sind, kom ind uden pind

20.00 - 21.00

(døren er åbnen fra 19.30)

uKirken, Dannebrogsgade 53, Lithauens Plads, 1660 Kbh. V


Lørdag


M.A. Ringsted

19.00 - 20.00

(døren er åben fra 18.45)

Prinsensvej 10, 1. sal, 4100 Ringsted


Søndag


Åndeligt Søndagsmøde (Kbh)

12.30 – 13.45

Meditationsmøde

Nathanaels Kirken, Holmbladsgade 19, 2300 København S

(Bygningen ved siden af Nathanels Kirken.

Mødet foregår i lokalet på første sal,

der har en terrasse ud mod Holmbladsgade)


---


Nykommermøde (Odense)

19.00 – 20.00

Jacobskirken, Thorsgade 40, 5000 Odense
Mødet afholdes i bygningen til højre for kirken


---


OSK Møde - For medlemmer

Søndag d. 19 November 2023

09.00 - 11.30

Afholdes via zoom, ingen registrering nødvendig.

Direkte Link - Adgangskode: MA4LIFE

Hvad sker der til et MA møde?


Vi taler om vores hashproblem, hvad vi gjorde for at holde op, hvordan vi i dag lever uden hash, og hvordan vores liv har forandret sig til det bedre. Vi har erfaret, at vi som en gruppe har kunnet opnå positive resultater, vi aldrig kunne opnå alene.

At gå til MA møder er et af de vigtigste skridt i retningen mod at blive fri af vores hashafhængighed.


Alle vores møder har et fælles hovedformål, der er at bringe sit budskab videre, til den hashafhængige der stadig lider.


Møderne adskiller sig en smule fra hinanden med hensyn til størrelse, beliggenhed, struktur og lignende. Vores anbefaling er, at du starter med at deltage i så mange forskellige møder som muligt og gør dine egne erfaringer med, hvor du ønsker at vende tilbage.


De fleste møder er åbne for pårørende og andre interesserede. Vores møder afholdes i udgangspunktet på dansk, men engelsktalende er meget velkomne og vil ikke gå forgæves.

“Den eneste betingelse

et ønske om at holde op

med at bruge hash”

for medlemskab af MA er

HVAD ER MA?


Marijuana Anonymous er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler styrke, håb og erfaring med hinanden, så vi kan løse vores fælles problem og hjælpe andre væk fra aktiv afhængighed af hash.


Den eneste betingelse for medlemskab er et ønske om at holde op med at bruge hash, der er intet indmeldelsesgebyr eller kontingent. Vi er selvforsynende gennem vores egne bidrag.


MA er ikke tilknyttet nogen religiøs eller verdslig institution eller organisation og har ingen mening om nogen stridigheder og sager udenfor MA.


Vores primære formål er at forblive fri af hash og hjælpe den hashafhængige, der stadig lider til at opnå den samme frihed. Vi kan gøre dette ved at praktisere de foreslåede 12 trin til bedring og ved som en gruppe at lade os lede af de 12 traditioner.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL


Vi har her samlet en liste over ofte stillede spørgsmål og forsøger at give enkle og klare svar. Har du andre spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os på mail@madanmark.dk.


1. Er jeg afhængig af hash?


Hvis du synes, at det er svært at styre din hashrygning, og hvis du går og tænker på hash, når du ikke ryger, eller du ikke har overholdt de aftaler, du har lavet med dig selv eller andre om at begrænse eller stoppe din rygning, så er du muligvis afhængig. Det er noget, kun du kan afgøre.


2. Hvordan kan medlemskab af Marijuana Anonymous hjælpe mig med min hashafhængighed?


I Marijuana Anonymous ved vi, hvordan det er ikke at have styr på hashen og ikke at kunne stoppe på trods af afgivne løfter og påstande. Vores eneste kvalifikation til at hjælpe andre er, at vi selv er stoppet med at ryge hash. Hvis vi kan, så kan du også. Det er den støtte, som MA medlemmerne giver hinanden, der er rygraden i programmets succes.

3. Hvis jeg slutter mig til MA, bliver jeg så nødt til at holde op med at drikke og bruge andre stoffer?


Den eneste betingelse for at være medlem af MA er et ønske om at holde op med at bruge hash. Vi har dog erfaret at for at komme os, er det nødvendigt ligeledes at tage stilling til vores brug af andre stoffer inklusiv alkohol. Læs mere her om blandingsmisbrug og farerne herved.

4. Hvad sker der med mig, når jeg stopper med at bruge hash?


Det er meget forskelligt fra person til person. Mange kan opleve at få svedeture, have svært ved at sove og være irritabel eller meget svingende humør. Netop sådanne erfaringer kan der deles om til MA møderne. Vi har skrevet en tekst, hvori der forklares nærmere, hvad der sker under afrusningen. Den kan du læse her.

5. Hvad sker der ved et MA møde?


Folk taler om deres hashproblem, hvad de gjorde for at holde op, og hvordan deres liv så er blevet nu. Vi har erfaret, at vi som en gruppe kan opnå resultater som aldrig lykkedes, da vi var alene.


6. Hvad forpligter jeg mig til ved at deltage i et MA møde?


Ingenting. Der er ingen referater eller arkiver, og du behøver ikke at dele mere, end du har lyst til og føler dig tryg ved. Ingen vil bebrejde dig, hvis du ikke har lyst til at komme igen.


7. Hvad sker der, hvis jeg møder folk, jeg kender fra MA?


At være medlem af MA er fortroligt og anonymt. Hvem der deltager, og hvad vi hører ved et møde må ikke omtales uden for møderne. De folk, du kender fra møderne, er der af samme grund som dig og vil respektere din anonymitet, hvis I træffer hinanden uden for MA sammenhænge.

8. Er MA en religiøs organisation?


Nej. MA har ingen forbindelse med nogen religiøs organisation, sekt, frikirke eller politiske organisationer.

9. Bliver der snakket meget om Gud?


De fleste MA’ere kommer til at tro på, at der er en Magt større end dem selv. Nogle kalder denne magt for Gud. I MA er der plads, både til dem der har en tro, og til dem der ikke har.

10. Fortsætter medlemmer af MA med at gå til møder, efter at de er blevet kureret?


Vi tror ikke på, at man kan blive kureret for sin hashafhængighed. Alt for mange af os har haft tilbagefald. Vi mener, at det er gavnligt og vigtigt at gå til møder, hvis man ønsker at holde sig clean og ædru. Ved at være sammen med andre der har det samme problem, giver vi hinanden styrke til at holde os fra hash ved at følge princippet om at tage ”en dag ad gangen”.

11. Hvordan bryder MA’ere deres afhængighed?


MA’s program bygger på de 12 trin. Hensigten med de 12 trin er at udvikle et forhold til en Magt større end os selv, at forbedre vores forhold til os selv og andre. Vi mener, at det er godt, at du går til så mange møder som muligt, påtager dig en servicepost og lader være med at ryge mellem møderne. Vi foreslår, at du udveksler telefonnumre med andre medlemmer og ringer og snakker med dem, især hvis du får lyst til hash. Vi foreslår også, at du får en sponsor så hurtigt som muligt.

12. Hvad er en sponsor? Og hvordan får jeg en?
En sponsor er en person, der deler sin erfaring, styrke og håb med dig. En sponsor vil hjælpe dig med at forstå de 12 trin og vil guide dig gennem trinnene. Du kan frit spørge enhver, om han eller hun vil være din sponsor, men vores erfaring viser os, at det er bedst, når en kvinde er sponsor for en kvinde, og en mand er sponsor for en mand.

Læs mere om sponsorskab her.


13. Hvad koster et medlemskab af MA?


Ingenting. Der er intet kontingent. MA møderne betaler deres udgifter gennem frivillige bidrag fra sine medlemmer. MA’s økonomi er selvkørende og afslår bidrag udefra. Ingen person modtager løn eller anden betaling for deres engagement i MA Danmark.

14. Hvordan er Marijuana Anonymous opstået?


MA udspringer af Anonyme Alkoholikere (AA), der blev startet i 1935 og Anonyme Narkomaner (NA) startet i 1953. MA programmet er en bearbejdelse af disse fællesskabers program og principper. Vi er dybt taknemmelige for begge disse programmer for at have være banebrydende og inspirere os til en ny måde at leve på. De har leveret beviser på, hvor vigtigt og virksomt det er, at en misbruger hjælper en anden. MA blev dannet i USA i 1989 og kan i dag findes over hele verden.

“Giv os SINDSRO

til at ACCEPTERE de ting

vi ikke kan ændre

MOD til at ændre de ting vi kan

og VISDOM til at se forskellen”

Generel informationsmateriale


Åbner alle som PDF


"For pårørende" er en tekst, der handler om, hvordan man bedst kan støtte og håndtere en person med misbrug som pårørende. Teksten indeholder råd og vejledning til at motivere en misbruger til at tage imod behandling, samtidig med at man passer på sig selv som pårørende.


"Afgiftning" er en tekst, der beskriver processen med at fjerne skadelige stoffer fra kroppen efter et stofmisbrug. Teksten forklarer, hvad afgiftning indebærer, og hvordan det kan hjælpe med at starte en vej mod bedring og langsigtet opsving.


Teksten "Blandingsmisbrug" beskriver, hvordan brug af flere forskellige stoffer samtidig kan øge risikoen for sundhedsmæssige konsekvenser og afhængighed. Teksten forklarer, hvad der kan ske, når forskellige stoffer kombineres, og hvordan man kan søge hjælp til at overvinde et blandingsmisbrug.


"Sygdomsbegrebet" er en tekst, der undersøger begrebet sygdom inden for misbrugsbehandling og debatterer, hvorvidt misbrug skal betragtes som en sygdom. Teksten diskuterer også forskellige behandlingsmetoder og deres effektivitet i forhold til at håndtere misbrug som en sygdom.

LITTERATUR


På denne side finder du link til den litteratur, og de tekster vi bruger i Marijuana Anonymous.


Vores grundtekst og vores arbejdsbog kaldet "Liv med håb" kan du frit downloade her fra siden. De findes også i almindelig trykt bogudgave, som kan købes til alle MA møder. De koster 50 kroner per styk.


Hvis du er interesseret i at høre nogle personlige historier fortalt af MA medlemmer og andre 12-trins-fællesskabers medlemmer, findes links her på siden. Disse beretninger om vejen ud af afhængighed ved hjælp af 12 trins programmet kalder vi "speaks" og er frit tilgængelige.

Lyt til medlemmerne selv


MA Danmarks Podcast - "MA Danmarks Speaks"

- Spotify
- PocketCasts
- Anchor

De 12 Trin


1. Vi indrømmede vi var magtesløse overfor hash, at vores liv var blevet uhåndterlige.


2. Kom til at tro, at en magt større end os selv kunne genoprette vor tilregnelighed.


3. Tog en beslutning om at overlade vores vilje og vores liv i Guds varetægt, sådan som vi hver især opfattede Gud.


4. Lavede en søgende og frygtløs moralsk opgørelse over os selv.


5. Indrømmede overfor Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vore fejl.


6. Var helt indstillede på at lade Gud fjerne alle disse karakterdefekter.


7. Bad ydmygt Gud fjerne alle vore utilstrækkeligheder.


8. Lavede en liste over alle mennesker vi havde gjort fortræd, og blev villige til at give oprejsning til dem alle.


9. Gav direkte oprejsning til disse mennesker hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville krænke dem eller andre.


10. Fortsatte med vores opgørelse over os selv, og når vi fejlede, indrømmede vi det straks.


11. Søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi hver især opfattede Gud, idet vi kun bad om at få at vide, hvad der var Guds vilje med os, og om styrken til at udføre den.


12. Efter at have fået en åndelig opvågnen som følge af disse trin, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til hashafhængige og at praktisere disse principer, i alle vore anliggender.


De 12 Traditioner

1. Vores fælles velfærd bør komme først; personlig bedring afhænger af enheden i MA.


2. For vores fælles formål, er der kun en endelig autoritet, en kærlig Gud, hvis udtryk kan give sig til kende i vores gruppesamvittighed. Vores ledere er kun betroede tjenere, de regerer ikke.


3. Den eneste betingelse for medlemskab, er et ønske om at holde op med at bruge hash.


4. Hver gruppe bør være selvstyrende, undtagen i sager der vedrører andre grupper eller MA som helhed.


5. Hver gruppe har kun et hovedformål, at bringe sit budskab videre til den hashafhængige der stadig lider.


6. MA grupper bør aldrig støtte, finansiere eller låne MA navnet ud til noget beslægtet formål eller udefra kommende foretagende, for at penge, ejendom og prestige ikke afleder os fra vores hovedformål.


7. Hver MA gruppe bør være fuldstændig selvforsynende og afslå bidrag udefra.


8 MA bør altid forblive ikke-professionelt, men vore servicecentre kan ansætte personale til specifikke opgaver.


9. MA, som sådan, bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte serviceudvalg eller kommitterer, der er direkte ansvarlige overfor dem de tjener.


10. MA har ingen mening om udenforstående emner, derfor bør MA navnet aldrig indrages i offentlige stridigheder.


11. Vores PR-politik er baseret på tiltrækning frem for reklame;vi er nødt til at bevare personlig anonymitet overfor presse, radio, tv, film og andre offentlige medier. Vi er nødt til omsorgsfuldt at vogte over anonymiteten af alle MA medlemmer.


12. Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore Traditioner, der til stadighed minder os om at sætte principper før personligheder.